fredag den 20. april 2007

En fridag blev til en GOD fridag!

Vi sked simpelthen hul i alt, hvad der hedder budgetter osv, og så tog vi en taxa ud i lufthavnen, hvor vi lejede en STOR Dodge Charger. Og så kørte vi ud i verdenen for at kigge på den. Vi har kun lejet bilen til på søndag, og det var lidt små dyrt, men vi havde brug for det. Så vi kørte til Willowbrook Mall og gik rundt derude lidt. Derefter kørte vi til motorkontoret, hvor Jette skulle have et TX kørekort .. Det kunne hun ikke få med mindre hun havde et internationalt kørekort, så det skal lige rekvireres først.

Efter at have været derude kørte vi i Walmart for at handle. Jeg fik mig et STORT sengetæppe, der skal agere dyne. Her kan man nemlig ikke få dyner eller vattæpper - man kan få sengetæpper. På hotellet var der kun nogle ulækre, akryl helvedes sengetæpper, som jeg har nægtet at sove med. Men det bliver man altså forkølet af, når man også er nødt til at have air condition tændt om natten. Men nu har jeg et stort, dejligt sengetæppe i 100% bomuld, der skal være min dyne - samt den lækreste hovedpude i US størrelse - dvs den er dobbelt så lang, som vi har dem i DK - lige som en hovedpude skal være, og så indeholder den kun bambus og bomuld. Så der er blvet sovet igennem i nat (lige på nær, da nogle fulde idioter besluttede sig for at holde country diskotek i en bil lige uden for vores vindue i nat).

I dag er vi på arbejde og pakker stadig tøj til ungerne. Min hjerne er fyldt med snot, så jeg sidder bare på nettet og finder forskellige herberg, som evt kunne være interesserede i at få en masse trøjer, imens Jette laver det hårde arbejde med at pakke dem. Og efter arbejde skal vi ud i vores fine bil, der skal udnyttes på det groveste inden vi skal aflevere den på søndag. Så den står vist på garnforretninger i dag, og måske zoo og akvarium i morgen.

Tænk sig, at man kan få så stort et humør boost bare ved at få sin frihed tilbage i form af en bil .. Synd, det ikke varer evigt.

B

4 kommentarer:

Anonym sagde ...

Det var dog dejligt at høre, at I havde en rigtig god dag. Jeg håber I får mange flere af dem. Var der noget spændende garn? fniser....nej griner højt. Skal hilse dig fra far og fra Laila og Kristina og Grethe. Og garanteret fra Sofus naturligvis. Ham og far er blevet de bedste venner, sover sammen o.s.v.
Hils Jette og stort knus fra din mor

jetbir sagde ...

Jeg købte kun 2 bundter garn hehe Men det er tilgengæld også håndfarvet og lækkert. Skal nok tage billeder!

Anonym sagde ...

Goddag fru damerøve !

Godt at høre at I er begyndt at tænke på noget andet end det crap de foreløbig har disket op med.
Men det er vel også lidt spændende på den her måde ? :)

Fed bil btw, Chargeren - håber i snart finder ud af noget så I kan få jeres "egen"

Hyg jer
Lil'bror

jetbir sagde ...

Jaaaa Chargeren var bare fed!! KÆMPE bil i forhold til hvad vi er vandt til - men ikke specielt stor i forhold til amerikanske forhold hehe Og ja - det er da lidt spændende, hvis man kan lade være med at falde i det store, sorte hul hehe