Nå - men hvordan går det så egentlig?

Tja .. det er da godt, at vi kan få tiden til at gå .. herhjemme i hvert fald. Det er lidt en anden situation, når vi er inde på kontoret. Jeg har nu været derinde i 2 dage, og Jette er igang med den 4. uge. I den tid, hvor Jette har været her, har hun faktisk ikke lavet andet end at arkivere og tælle lager op. De havde sagt, at når nu jeg kom også, så skulle der til at ske noget andet. Men eftersom at Jette som sagt allerede har gjort det her i 3 uger, og der ikke ser ud til at ske mere end det her - så er det sgu ikke så sjovt lige nu. Iflg en meget kort samtale jeg havde med Keith - vores chef i går, så kommer der i hvert fald til at gå MINDST 1 - 2 mdr før vi får lov til at lave noget andet. De skal have styr på alle de ting, der er gået galt, imens Sharon har været her, og det kommer så også til at gå ud over os. Man føler virkelig, at man er til både ulejlighed og besvær. Jeg tror ikke rigtig, at de forstår, hvorfor vi egentlig er der, og hvad det er, vi skal have ud af det. Der findes jo heller ikke pædagoger i USA - ikke på samme måde, som vi har det i Danmark, så det er møg svært at forklare dem.

Dagen i dag startede med, at ingen sagde godmorgen - ingen værdigede os faktisk så meget som et enkelt blik. Lidt over middag tog begge vores chefer ud af huset til møder, og der sad vi .. Vi var færdige med de ting, der skulle arkiveres, og vi havde talt de nye ting til lageret, og så sad vi der .. Vi besluttede os derfor for, at give en af de andre besked om, at vi var taget hjem, og at de kunne få fat på os der. I vores verden var der ikke noget galt med det overhovedet. Vi er "hyret" til at arbejde 40 timer om ugen, men da vi er på kontoret fra kl 8 - 17 hver dag + overarbejde .. så løber det op. Der var ikke mere for os at lave, og der var rigtig lang tid til der kom nogen tilbage. Så vi tog hjem .. Ca en time efter vi var kommet hjem, fik vi et opkald. Det var Keith, som gav os en skideballe for at være taget hjem. Han forventede så sandelig, at vi sad på vores kontor - også selv om der ikke var noget at lave. Han gjorde samtidig opmærksom på, at der i vores trænings planer ikke står noget om fordelingen af kontorarbejde og faktisk arbejde med børnene. Vi fik også at vide, at der kan gå lang tid, før vi kan få noget som helst med børnene at gøre - på trods af, at det er det, vi er her for. Jeg ringede til min sponsor organisation - bare for at være sikker på, at det ikke er os, der opfører os som nogle forkælede overklasse børn. De var ganske enige i, at vi så absolut overhovedet ikke skal lave noget kontor arbejde overhovedet. Så må de sgu sende os videre, hvis de ikke har overskud til os lige nu. Keith gjorde os også opmærksom på, at kunne vi ikke følge hans regler, så var vi da meget velkomne til at lave planer for at tage tidligt hjem til Danmark. Der er bare ingen af os, der har brugt SÅ mange penge og er rejst halvvejs rundt om jorden for at arkivere og tælle lager op.
Så nu må vi se, hvad der sker i morgen. Vi har ikke hørt fra nogen resten af dagen mht hvordan vi kommer på arbejde i morgen, og ved faktisk ikke rigtig noget lige nu. Jeg gider ikke blive talt til som om jeg var 12 år gammel. Det er ganske forståeligt, at alt er på den anden ende lige nu, fordi de på det groveste er blevet røvrendt af Sharon - men det er ikke vores problem. Vi vil gerne gå på kompromis med den bil, vi er blevet lovet samt at vi var blevet lovet privat indkvartering - det er slet ikke fordi, vi ikke forstår deres situation. Men igen - vi er her altså ikke for at sidde på kontor. Så nu må vi se, om nogen henter os i morgen tidlig, og om vi står til endnu en skideballe. Heldigvis har vi vores sponsororganisationer i ryggen, og i værste fald - så må de jo opsumere for dem, hvorfor vi er her. Lysten til at tage hjem er ikke eksisterende - men til gengæld er lysten til at komme til et andet program inden for Stand Up For Kids MEGET stor. Så vi står skoleret i morgen tidlig - dog bevæbnede med vores træningsplaner, der på ingen måde inkluderer kontorarbejde, og så tager vi den derfra. Hvem ved .. måske skal vi hentes i lufthavnen om et par dage haha Man føler sig sgu lidt dum lige nu. Det var meningen, at alt skulle have været så godt - vi kom med de bedste intentioner, og har begge været i helvede og tilbage igen for overhovedet at KUNNE komme afsted - og så det her? Lige nu fornyer vi kun vores hotelværelse for en uge ad gangen.