tirsdag den 24. april 2007

Bil?

Søndag aften fandt jeg så ud af, at jeg har blærebetændelse igen, hvorfor jeg blev hjemme fra arbejde mandag. Jette blev hentet af Keith, der meget positivt bød hende velkommen i bilen fyldt med dårligt humør, da hun steg ind i den .. Han brugte så hele dagen på at skabe sig og brokke sig over alle de ting, som alle vi andre har lavet, imens han har været i Atlanta.
Om søndagen lærte vi ungerne at sige sure røv (undskyld Jettes mormor), og nu mestres denne udtalelse perfekt - det skal bare siges med et stort smil om munden, og så skal man fortælle Keith, at sure røv betyder ok på dansk. Så går dagen lidt lettere, når man kan få lov til at sige det til hans ansigt.
Melissa ringede igen .. hun har talt med sin bilforhandler, som da sikkert gerne vil donere en bil til Stand Up For Kids, som vi så kan få brugsret til, imens vi er her. Hun er altså lidt utrolig hende Melissa. Samtidig ville hun også bare lige sige, at hun er på ferie i San Diego i næste weekend - hun flyver torsdag aften, og hun synes da så bestemt, at vi skal låne hendes bil, imens hun er væk .. Hvis bare vi gider køre hende i lufthavnen torsdag og hente igen søndag. Så vi har bil igen i weekenden!!! Fik også lige talt med Jettes mor, der har undersøgt noget med kørekort til os. Det går ud over min forstand, hvorfor man ikke bare kan udstede et åndsvagt stykke pap med billed på og give det til et familiemedlem, når de i forvejen har kørekort nummer og div andre fortegnelser i Danmark. Men næ nej - det skal man skam møde personligt op for at få. Nå - vi spiller bare dumme, hvis vi nu bliver stoppet af politiet hehe

Tirsdag havde Jette ondt i maven, og blev derfor også hjemme. Vi har ikke lavet andet end lige at bevæge os over på tanken for at købe cigaretter (nej Helle - Jette er ikke begyndt at ryge - det var bare mig ;o) ), og så lige ind på Wafflehouse for at spise morgenmad.
Ellers har har været stegende hedt i dag!!! Det er rigtig, rigtig varmt. Men samtidig er det også ved at blæse op, og der er stormvarsel i Houston. Men det skal vi nu nok klare :o) Vi holder os bare indendørs. Så nu vil vi gå i seng med air condition'en på fulde omdrejninger (gad vide, hvorfor vi bliver forkølede?? hehe). Og så ved vi, at vi snart har en bil igen, og at vi snart skal flytte fra det her hotel!

B

2 kommentarer:

Anonym sagde ...

Han lyder da som en rigtig flinker fyr ham Keith...

God bedring begge to - nu skal jeg sove og holde dajlig friuge :D

bb

jetbir sagde ...

Jamen så må du jo sove godt lillebror :o) Så skal du vel til Bork og slå lidt græs og passe min kat hehe :p