tirsdag den 24. april 2007

En weekend på landevejen

Nå .. men vi endte op med at tage tidligt fri fra arbejde - kl 15, og så kørte vi ud i livet.

Vi startede med at køre lidt nordpå, hvor der ligger en lille garnforretning, som jeg gerne ville besøge. Det var lidt af en oplevelse .. Først kom vi til en lille by, der hedder Springs, og det var lige som at træde ind i en western. Der var små huse langs vejen, og det var meget tydeligt, at det hele var baseret på turister. Efter lidt søgen fandt vi omtalte garnforretning. Det var lidt morsomt. Herovre er der små daglige kurser i garnforretningerne, så da vi kom ind sad der en hel flok kvinder med deres børn og strikkede. Selv små piger på 8 - 10 år rendte rundt med strikkepinde under armen og ledte efter garn. Imens sad mødrene og strikkede og fik sig en lille snak om biblen. Vi forstod hurtigt på deres samtaler, at vi var kommet til et meget indre missionsk område .. de havde også alle fisk bag på bilerne.



Nå - men jeg fik købt lidt garn - ikke ret meget, men noget lækkert håndfarvet garn til et sjal. Jeg skal nok lade være med at kede de ikke strikke interesserede med flere detaljer hehe I andre får billeder på det der andet sted I ved godt ;o)

Derefter kørte vi lidt rundt, og kørte igennem flere forskellige små byer, hvor der også var enormt hyggeligt. Jeg kunne da godt tænke mig at bo i Tomball på et eller andet tidspunkt. Det var simpelthen indbegrebet af sydstat! Vi har desværre ikke fået taget billeder af byerne, men det må vi gøre en anden dag. Vi fik dog et billede af en typisk amerikansk truck .. de har godt nok nogle store bagdele!


Lørdag startede med, at Heather ringede til os for at fortælle, at de var blevet smidt ud af hotellet! De havde ikke fået fornyet deres værelse i tide, og derfor var det nu lejet ud. Det hele er noget rod, og de er nogle rigtige fjolser! Så de måtte ud og lede efter et nyt sted at bo. Samtidig fik vi også at vide, at de havde tænkt sig at holde en orientation inde på kontoret søndag kl 13. En orientation er et møde, hvor man inviterer evt. interesserede frivillige, og fortæller dem lidt om, hvad organisationen står for, hvad vi gør, og hvad vi skal bruge frivillige til. Så det var lige pludselig en ændring af vores søndagsplaner, der ellers bare stod på at aflevere bil, tage hjem igen, hoppe i nattøjet og se tv - kun afbrudt af et besøg i vaskerummet (vi vasker om søndagen).
Nå - men vi kunne jo ikke gøre så meget for ungerne, så vi besluttede at holde fast i vores plan - vi ville ud og se verdenen! Vi startede med bare at køre syd på af motorvejen. Vi var fortsat imponerede over de store vejnet, de har herovre, og det var med tungen lige i munden for ikke at køre galt.



Nå, men endelig kunne vi ane Houston i det fjerne!





Vi gik ud fra, at blev vi bare ved med at køre sydpå, så ville vi vel støde på noget vand på et eller andet tidspunkt .. og rigtig nok ..




Der var godt nok lækkert nede ved vandet, men det var også meget turistpræget i Galveston .. Store biler, hvor folk kører med høj musik, vinduerne rullet ned og armen ud af vinduet (vi er begge blevet solbrændte på henholdsvist højre og venstre arm, så måske vi snart skal bytte plads i bilen? hehe)


Herefter gik turen til Houston Aquarium! Vi var enige om, at vi da skal se nogle af turistattraktionerne, når nu vi er her, så vi gik derind. Der var RET hyggeligt, og en masse grimme fisk hehe De havde også et stort pariserhjul, så vi fik set en del af Houston lidt fra oven.










De havde også to hvide tigre, som blev fodret, da vi var der.



Herefter gik turen hjem igen, og klokken var ret meget, da vi kom hjem. Søndag stod vi tidligt op, tog i lufthavnen og afleverede vores bil. Vi var ellers overbeviste om, at hvis vi bare skabte os nok og græd i lange baner, så ville menneskerne i biludlejningen blive så trætte af os, at de bare ville give os bilen .. Det virkede ikke. Så vi sagde farvel til bilen med stor sorg og tog ind på kontoret.
Søndag skulle så vise sig at blive ganske interessant alligevel.
Da vi kom ind på kontoret var alt kaos som sædvanligt. Heather og Frank havde sovet på hotel, og Nick havde sovet på kontoret. De havde så fundet et nyt hotel, som de skulle flytte ind på senere på dagen.
Nå - men klokken blev 12 .. den blev også 12:30, og der skete ikke rigtig noget. Der var ikke rigtig lagt an til det helt store i forbindelse med orientation'en. Kl 13 gik vi ned på et lager, som Stand Up For Kids har lige ved siden af kontoret. På dette lager blive opbevaret en masse t-shirts, som vi har fået af et tøjfirma, der hedder American Eagle. Det er trøjer, der skal sendes både til vores egne programmer, men også til andre organisationer og herberg i Houston, der kunne have brug for dem. Før de kan blive sendt ud, skal alle t-shirts (og der er nok omkring 50.000) tages ud af kasserne, ud af deres poser, og så skal der sættes et rødt kryds i dem med en sprit tusch. Dette skal gøres for at ungerne ikke bare tager trøjerne retur til butikken og får pengene tilbage. Dette gik vi så i gang med. Kl ca 14 kom Melissa. Jeg kan ikke huske, om vi har fortalt om Melissa før, men hun er en pige på 31 år, der også arbejder som frivillig i Stand Up For Kids. Hun har lidt tage Jette og jeg til sig, og er meget bekymret for os. Hun tilbød så, at ungerne kan bo ude hos hende en måned, indtil en af hendes veninder får plads til dem, og så kan Jette og jeg flytte ud til hende omkring d. 1. juni. Vi tog alle ud til Melissa for at se huset, og hun har et kæmpe hus med masser af plads, så det er bare perfekt! Vi er meget glade for, at hun gider huse os allesammen, og vi kommer også til at "slippe" billigere ved at bo hos hende, end hvis vi skulle blive ved med at betale for hotel.

Så selv om ungerne fik spoleret vores søndag - så endte den godt alligevel :o) Vi tog på Chilis, som er en super restaurent og spiste med Melissa og hendes søn på knapt 2 år, Kai, og så kørte Melissa os hjem igen, hvor vi kom igang med vasketøjet. Vi har så lært, at vi aldrig vasker om søndagen mere, da resten af hotellet åbenbart også vasker på denne dag!

B

2 kommentarer:

Anonym sagde ...

Det var sgu da ikke en helt tosset dag hva ? :D

jetbir sagde ...

Det var DAJLIGT! :D