fredag den 22. juni 2007

Drama drama og drama

Der er simpelthen så meget drama i det her hus, at det er til at brække sig over. Og det på trods af, at det tynder ret så meget ud i menneskemængden. Nick er også flygtet, og har sovet nede i byen de sidste par dage, og nu er han taget 1 uge til San Diego efterfulgt af 1 uge hjemme i Colorado. Så vi er alene med Melissa til d. 7. juli. Dejligt .... Hov .. det er da i øvrigt Jettes fødselsdag!

Nå .. men der sker da også gode ting. I denne uge har der været basic training, som blev afholdt af Rick selv. Det var ganske underholdende, oplysende og spændende. Han er en meget inspirerende mand, og har mange år på bagen, når det kommer til at beskæftige sig med og bekymre sig om de her unger. Det var et kursus, der alt i alt skulle have varet 16 timer, men blev kogt ned til alt i alt ca 4 timer, da vi for det første ikke var særlig mange, og for det andet virkede han til at have andre ting at foretage sig.
Men der blev lavet små øvelser, der mest gik ud på at observere og reflektere. Torsdag "legede" vi rollespil, som skulle forestille at forberede os på at gå på gaden. Der var også nogle, der fik en del ud af det. Jeg var nu mere facineret af at høre ham fortælle.

Han gav bl.a. et eksempel; Vi har de her unger. Man tager alt fra dem. De mister alt. De har ikke noget hjem, ingen der elsker dem betingelsesløst, de har ingen skole, de har ingen kirke (vi er vel i Kamerika) - de har intet. Hvad han sagde efterfølgende kan ikke rigtig siges på dansk .. "When you take everything away from these kids .. they are no longer just homeless .. they are lifeless and hopeless. Hopeless in the sense of having no hope at all. And that is where we come in to the picture". Hvad han bl.a. siger er, at vi kan ikke redde de her unger, for det skal de selv ønske at blive. Vi kan ikke tvinge dem til det. Men man kan begynde at genopbygge og starte med at give dem håb. Det håb giver man dem ved at være consistent .. hvad hedder det på dansk? Konsekvent, vedholdende, ensartet og konstant. Lover man at være der - så er man der også uanset, hvad man ellers må ofre for at være der. Man lover ikke at komme tirsdag aften - for så bare at udeblive, fordi man hellere ville i biografen. Dermed kan vi give dem håb om, at der måske alligevel er nogle, der bekymrer sig om dem.

Han talte også meget i statistikker. I USA er der omkring 300 mil mennesker. Der er ca 1.3 mil gadebørn. Hvert minut løber et barn hjemmefra og hver eneste dag dør omkring 13 børn på gaden. De erhverver sig tit og oftest ved prostitution, og fra det øjeblik de løber hjemmefra, har man max 48 timer til at finde dem, få dem i tale og få dem hjem el.lign sted - ellers ender de i prostitution. Og det gælder både piger og drenge.

Men der blev sagt mange spændende OG poetiske ting - hvor tragisk det hele end måtte være, så nu vil vi bare gerne UD på gaden istedet for hele tiden at tale om det!!!

Sure Røv har været væk i hvad? 1 - 2 uger? Det kan jeg ikke engang huske, men han har i hvert fald været væk, og vendte tilbage i dag i stor stil. Han kom ind af døren og brugte sådan ca 5 min på at leve op til sit navn. Ting er så meget bedre, når det er Rick, der er der. Vi har været ved at lave en åndsvag folder, som er beregnet både til de, der går på gaden, og også til at give til ungerne. Rick er fx fløjtende ligeglad med, hvordan den folder ser ud - bare den virker. For hans skyld kunne den være trykt på toiletpapir. Sure Røv derimod går enormt meget op i layout, at det er det rigtige papir, og ikke bare almindeligt kopi papir osv. Han er til at få fnat af. Og vores folder er fin. Der er ikke noget galt rent layout mæssigt. Men alligevel skal han nok finde noget. Vi har ikke bestilt andet end at arbejde på det her lort siden vi kom, og der er ikke noget med, at han i det mindste kan anerkende, at vi har gjort et stykke arbejde - han kommer bare med sine negative kommentarer, og selvfølgelig er det ikke godt nok! Det er sørme en ommer. Og hvordan fanden skal vi gøre det?!?! Vi skal have med børnene at gøre! Vi skal ikke sidde på et kontor og lave research. Men heldigvis skal Sure Røv afsted igen om 2 uger, når Nick kommer hjem, og så kommer Rick tilbage. Så vi må bare forsøge at overleve.

I morgen, lørdag skal vi på vandring med Sure Røv. Det er sidste del af "træningen", hvor han skal tage hele holdet på 4 mennesker med ned i byen, som han ikke kender en skid til og vise os, hvor ungerne er??? Virkelig fint og flot og rend mig i røven. Det hele foregår fra kl 9 formiddag til 13. Så hvor er ungerne lige? Selvfølgelig er gadebørn også ude om dagen, men COME ON! Giv os for helvede noget konstruktivt at lave istedet for. Og vi HAR været på den vandring med ham. Vi HAR gået rundt i byen sammen med ham. Lad os da gå selv snart. Vi skal jo for søren hjem om knapt 2½ måned.

Men sådan er der så meget. I dag har været meget frustrerende. Både fordi Nick og Rick rejste, og vi ikke ved helt præcist, hvornår Nick kommer igen, men mest fordi Sure Røv kom tilbage.

Melissa derimod har været dejlig at være sammen med de sidste 2 dage. Hun er stadig DYBT desillusioneret mht Nick - men hun er i bedre humør, og minder mere om den Melissa, som vi mødte for over 2 mdr siden. Så det har været rart. Var ude og spise frokost med hende, hvor hun kom og hentede os ..

ÅHHHHH JA! Det har jeg jo helt glemt! Vi har ikke nogen bil længere hehe Eller det vil sige; Melissa er overbevidst om, at koblingen i hendes bil SNART brænder af, eller også gør gearkassen, og det er HELT sikkert fordi Jette har kørt i den. Det kan der selvfølgelig også være noget om - at biler kan have svært ved at have 2 forskellige førere, men vi må ikke længere bruge bilen. Skal vi ud og handle skal vi aftale det med hende i forvejen, så nu sidder vi igen her, og kan ikke komme nogen steder. Ingen køreture midt om natten længere eller høre høj country imens vi kører og synger i vilden sky. Æv æv .. Men sådan er det.

Helge - vores musik- og praktiklærer lander i Houston lørdag aften, og planen er, at vi skal ud og spise søndag aften og tale lidt om det hele, og så skal der være møde med Sure Røv på mandag, hvor Helge også skal deltage. Så jeg HÅBER, at Helge vil give os ret i, at det her er helt ude at skide.

Nu gider jeg ikke skrive mere - tjo .. det gider jeg såment godt, og kunne også blive ved i flere timer, men vil ikke kede jer mere. Vil i stedet gå uden for for at ryge, og så hoppe i luftmadrassen, så vi kan være friske til en formiddag sammen med en Sur Røv i morgen.

Godnat!

Ingen kommentarer: