Stille og rolig weekend

Der er ikke sket så meget i denne weekend. Vi har haft bil - en lille smart Honda Civic Coupe, og har som sagt fundet rugbrød! Lørdag kørte vi en lang tur op og ned af en stor vej, der hedder FM 1960. Der har vi kørt meget. Der er altid noget at se på, og det er ret rart bare at cruise derud af, og kigge på folk og biler. Vi har set mange biler, som vi gerne vil have, men de vil ikke stoppe og give os deres biler selv om vi råber til dem hehe Der blev lavet roadtrip cd'er med bl.a. Bon Jovi, og så kørte vi syngende i vildens sky op og ned af FM 1960 hehe Vi kørte ud til Willowbrook Mall og gik en tur i biografen - så In the land of women, hvilket var ret rart bare at sidde og lave ingen ting.
I dag, søndag har vi faktisk ikke lavet noget. Vi har været hjemme, da det er MEGET varmt uden for, og slet ikke er værd at bevæge sig ud før sidst på eftermiddagen. Så den har stået på tv og grineflip. Sidst på eftermiddagen skulle vi hente Melissa i lufthavnen og aflevere vores lille, fine bil. Nu er vi lige blevet færdige med at spise, og Jette bliver lige straks omdannet til min egen personlige garn-opvinder :o) Og så begynder en ny uge i morgen .. en uge, hvor der er mange planer. Tirsdag flytter vi som sagt, og så bliver det spændende at se, hvordan vi får det til at virke med 7 voksne mennesker og et barn på knapt 2 år.

B

Vi har rugbrød!!

Der er ikke sket så meget i den her uge .. Jeg har ligget syg, og Jette har været på arbejde, hvor der heller ikke er sket så meget. Der er stadig en undersøgelse igang mht hvad Sharon har gjort og stjålet af penge .. Og det løber så småt op i over 1½ million kr.. Så der er ikke meget at sige til, at der er panik rundt omkring.

Vi har jo fået lov til at låne Melissas bil, som vi har haft siden i går aftes. Vi startede med at køre ud og hente nogle piller til mig, og så kørte vi ellers bare lidt rundt i går aftes. I dag har Jette været på arbejde, og efter arbejde ville vi så ud og undersøge en dansk butik, der skulle ligge inde i byen. Vi fandt butikken, men det var godt nok en sørgelig omgang. Der var ikke det store udvalg af noget som helst, og det de havde der så ud som om det aldrig havde set et køleskab. Så vi glæder os til at komme ud til Melissa og bo, så vi selv kan bage leverpostej og rugbrød!
MEN .. så kørte vi lidt længere ned af vejen, hvor der lå en stor butik, der handler med ting fra hele verdenen. OG DE HAVDE RUGBRØD!!! Så nu har vi rugbrød, hvilket vi er MEGET glade for, da det tætteste vi er kommet på noget med bare en lille smule kerner er noget mørkt franskbrød, der er meget sødt.

Så har vi handlet lidt, og i aften skal vi have nogle gode bøffer med salat, og så står den på tv. Vi har endnu ikke lagt nogle planer for i morgen, men vi har jo en bil :o) Så hvem ved - måske et besøg i zoo eller noget :D

B

Bil?

Søndag aften fandt jeg så ud af, at jeg har blærebetændelse igen, hvorfor jeg blev hjemme fra arbejde mandag. Jette blev hentet af Keith, der meget positivt bød hende velkommen i bilen fyldt med dårligt humør, da hun steg ind i den .. Han brugte så hele dagen på at skabe sig og brokke sig over alle de ting, som alle vi andre har lavet, imens han har været i Atlanta.
Om søndagen lærte vi ungerne at sige sure røv (undskyld Jettes mormor), og nu mestres denne udtalelse perfekt - det skal bare siges med et stort smil om munden, og så skal man fortælle Keith, at sure røv betyder ok på dansk. Så går dagen lidt lettere, når man kan få lov til at sige det til hans ansigt.
Melissa ringede igen .. hun har talt med sin bilforhandler, som da sikkert gerne vil donere en bil til Stand Up For Kids, som vi så kan få brugsret til, imens vi er her. Hun er altså lidt utrolig hende Melissa. Samtidig ville hun også bare lige sige, at hun er på ferie i San Diego i næste weekend - hun flyver torsdag aften, og hun synes da så bestemt, at vi skal låne hendes bil, imens hun er væk .. Hvis bare vi gider køre hende i lufthavnen torsdag og hente igen søndag. Så vi har bil igen i weekenden!!! Fik også lige talt med Jettes mor, der har undersøgt noget med kørekort til os. Det går ud over min forstand, hvorfor man ikke bare kan udstede et åndsvagt stykke pap med billed på og give det til et familiemedlem, når de i forvejen har kørekort nummer og div andre fortegnelser i Danmark. Men næ nej - det skal man skam møde personligt op for at få. Nå - vi spiller bare dumme, hvis vi nu bliver stoppet af politiet hehe

Tirsdag havde Jette ondt i maven, og blev derfor også hjemme. Vi har ikke lavet andet end lige at bevæge os over på tanken for at købe cigaretter (nej Helle - Jette er ikke begyndt at ryge - det var bare mig ;o) ), og så lige ind på Wafflehouse for at spise morgenmad.
Ellers har har været stegende hedt i dag!!! Det er rigtig, rigtig varmt. Men samtidig er det også ved at blæse op, og der er stormvarsel i Houston. Men det skal vi nu nok klare :o) Vi holder os bare indendørs. Så nu vil vi gå i seng med air condition'en på fulde omdrejninger (gad vide, hvorfor vi bliver forkølede?? hehe). Og så ved vi, at vi snart har en bil igen, og at vi snart skal flytte fra det her hotel!

B

En weekend på landevejen

Nå .. men vi endte op med at tage tidligt fri fra arbejde - kl 15, og så kørte vi ud i livet.

Vi startede med at køre lidt nordpå, hvor der ligger en lille garnforretning, som jeg gerne ville besøge. Det var lidt af en oplevelse .. Først kom vi til en lille by, der hedder Springs, og det var lige som at træde ind i en western. Der var små huse langs vejen, og det var meget tydeligt, at det hele var baseret på turister. Efter lidt søgen fandt vi omtalte garnforretning. Det var lidt morsomt. Herovre er der små daglige kurser i garnforretningerne, så da vi kom ind sad der en hel flok kvinder med deres børn og strikkede. Selv små piger på 8 - 10 år rendte rundt med strikkepinde under armen og ledte efter garn. Imens sad mødrene og strikkede og fik sig en lille snak om biblen. Vi forstod hurtigt på deres samtaler, at vi var kommet til et meget indre missionsk område .. de havde også alle fisk bag på bilerne.



Nå - men jeg fik købt lidt garn - ikke ret meget, men noget lækkert håndfarvet garn til et sjal. Jeg skal nok lade være med at kede de ikke strikke interesserede med flere detaljer hehe I andre får billeder på det der andet sted I ved godt ;o)

Derefter kørte vi lidt rundt, og kørte igennem flere forskellige små byer, hvor der også var enormt hyggeligt. Jeg kunne da godt tænke mig at bo i Tomball på et eller andet tidspunkt. Det var simpelthen indbegrebet af sydstat! Vi har desværre ikke fået taget billeder af byerne, men det må vi gøre en anden dag. Vi fik dog et billede af en typisk amerikansk truck .. de har godt nok nogle store bagdele!


Lørdag startede med, at Heather ringede til os for at fortælle, at de var blevet smidt ud af hotellet! De havde ikke fået fornyet deres værelse i tide, og derfor var det nu lejet ud. Det hele er noget rod, og de er nogle rigtige fjolser! Så de måtte ud og lede efter et nyt sted at bo. Samtidig fik vi også at vide, at de havde tænkt sig at holde en orientation inde på kontoret søndag kl 13. En orientation er et møde, hvor man inviterer evt. interesserede frivillige, og fortæller dem lidt om, hvad organisationen står for, hvad vi gør, og hvad vi skal bruge frivillige til. Så det var lige pludselig en ændring af vores søndagsplaner, der ellers bare stod på at aflevere bil, tage hjem igen, hoppe i nattøjet og se tv - kun afbrudt af et besøg i vaskerummet (vi vasker om søndagen).
Nå - men vi kunne jo ikke gøre så meget for ungerne, så vi besluttede at holde fast i vores plan - vi ville ud og se verdenen! Vi startede med bare at køre syd på af motorvejen. Vi var fortsat imponerede over de store vejnet, de har herovre, og det var med tungen lige i munden for ikke at køre galt.



Nå, men endelig kunne vi ane Houston i det fjerne!





Vi gik ud fra, at blev vi bare ved med at køre sydpå, så ville vi vel støde på noget vand på et eller andet tidspunkt .. og rigtig nok ..




Der var godt nok lækkert nede ved vandet, men det var også meget turistpræget i Galveston .. Store biler, hvor folk kører med høj musik, vinduerne rullet ned og armen ud af vinduet (vi er begge blevet solbrændte på henholdsvist højre og venstre arm, så måske vi snart skal bytte plads i bilen? hehe)


Herefter gik turen til Houston Aquarium! Vi var enige om, at vi da skal se nogle af turistattraktionerne, når nu vi er her, så vi gik derind. Der var RET hyggeligt, og en masse grimme fisk hehe De havde også et stort pariserhjul, så vi fik set en del af Houston lidt fra oven.










De havde også to hvide tigre, som blev fodret, da vi var der.



Herefter gik turen hjem igen, og klokken var ret meget, da vi kom hjem. Søndag stod vi tidligt op, tog i lufthavnen og afleverede vores bil. Vi var ellers overbeviste om, at hvis vi bare skabte os nok og græd i lange baner, så ville menneskerne i biludlejningen blive så trætte af os, at de bare ville give os bilen .. Det virkede ikke. Så vi sagde farvel til bilen med stor sorg og tog ind på kontoret.
Søndag skulle så vise sig at blive ganske interessant alligevel.
Da vi kom ind på kontoret var alt kaos som sædvanligt. Heather og Frank havde sovet på hotel, og Nick havde sovet på kontoret. De havde så fundet et nyt hotel, som de skulle flytte ind på senere på dagen.
Nå - men klokken blev 12 .. den blev også 12:30, og der skete ikke rigtig noget. Der var ikke rigtig lagt an til det helt store i forbindelse med orientation'en. Kl 13 gik vi ned på et lager, som Stand Up For Kids har lige ved siden af kontoret. På dette lager blive opbevaret en masse t-shirts, som vi har fået af et tøjfirma, der hedder American Eagle. Det er trøjer, der skal sendes både til vores egne programmer, men også til andre organisationer og herberg i Houston, der kunne have brug for dem. Før de kan blive sendt ud, skal alle t-shirts (og der er nok omkring 50.000) tages ud af kasserne, ud af deres poser, og så skal der sættes et rødt kryds i dem med en sprit tusch. Dette skal gøres for at ungerne ikke bare tager trøjerne retur til butikken og får pengene tilbage. Dette gik vi så i gang med. Kl ca 14 kom Melissa. Jeg kan ikke huske, om vi har fortalt om Melissa før, men hun er en pige på 31 år, der også arbejder som frivillig i Stand Up For Kids. Hun har lidt tage Jette og jeg til sig, og er meget bekymret for os. Hun tilbød så, at ungerne kan bo ude hos hende en måned, indtil en af hendes veninder får plads til dem, og så kan Jette og jeg flytte ud til hende omkring d. 1. juni. Vi tog alle ud til Melissa for at se huset, og hun har et kæmpe hus med masser af plads, så det er bare perfekt! Vi er meget glade for, at hun gider huse os allesammen, og vi kommer også til at "slippe" billigere ved at bo hos hende, end hvis vi skulle blive ved med at betale for hotel.

Så selv om ungerne fik spoleret vores søndag - så endte den godt alligevel :o) Vi tog på Chilis, som er en super restaurent og spiste med Melissa og hendes søn på knapt 2 år, Kai, og så kørte Melissa os hjem igen, hvor vi kom igang med vasketøjet. Vi har så lært, at vi aldrig vasker om søndagen mere, da resten af hotellet åbenbart også vasker på denne dag!

B

En fridag blev til en GOD fridag!

Vi sked simpelthen hul i alt, hvad der hedder budgetter osv, og så tog vi en taxa ud i lufthavnen, hvor vi lejede en STOR Dodge Charger. Og så kørte vi ud i verdenen for at kigge på den. Vi har kun lejet bilen til på søndag, og det var lidt små dyrt, men vi havde brug for det. Så vi kørte til Willowbrook Mall og gik rundt derude lidt. Derefter kørte vi til motorkontoret, hvor Jette skulle have et TX kørekort .. Det kunne hun ikke få med mindre hun havde et internationalt kørekort, så det skal lige rekvireres først.

Efter at have været derude kørte vi i Walmart for at handle. Jeg fik mig et STORT sengetæppe, der skal agere dyne. Her kan man nemlig ikke få dyner eller vattæpper - man kan få sengetæpper. På hotellet var der kun nogle ulækre, akryl helvedes sengetæpper, som jeg har nægtet at sove med. Men det bliver man altså forkølet af, når man også er nødt til at have air condition tændt om natten. Men nu har jeg et stort, dejligt sengetæppe i 100% bomuld, der skal være min dyne - samt den lækreste hovedpude i US størrelse - dvs den er dobbelt så lang, som vi har dem i DK - lige som en hovedpude skal være, og så indeholder den kun bambus og bomuld. Så der er blvet sovet igennem i nat (lige på nær, da nogle fulde idioter besluttede sig for at holde country diskotek i en bil lige uden for vores vindue i nat).

I dag er vi på arbejde og pakker stadig tøj til ungerne. Min hjerne er fyldt med snot, så jeg sidder bare på nettet og finder forskellige herberg, som evt kunne være interesserede i at få en masse trøjer, imens Jette laver det hårde arbejde med at pakke dem. Og efter arbejde skal vi ud i vores fine bil, der skal udnyttes på det groveste inden vi skal aflevere den på søndag. Så den står vist på garnforretninger i dag, og måske zoo og akvarium i morgen.

Tænk sig, at man kan få så stort et humør boost bare ved at få sin frihed tilbage i form af en bil .. Synd, det ikke varer evigt.

B

En fridag ..

Nå - i går, onsdag skete der lidt mere. Vi havde regnet med at skulle ind og stå ret og have endnu en skideballe, men Keith var der slet ikke i går. Så stemningen derinde var faktisk rar. Det var ligesom at folk tøede lidt op, da alle var klar over, at der ikke ville falde nogen skideballer i løbet af dagen (vi er ikke de eneste, der får skideballer haha). Så alle talte sammen og fjollede rundt - selv Nick, der ellers ikke har sagt et ord endnu. Samtidig fik vi lidt mere frie hænder. Stand Up For Kids har fået doneret en masse tøj fra American Eagle, og vi er så blevet bedt om at finde forskellige shelters og andre lign. ting - døgnophold, krise centre osv, og kontakte dem for at høre, om de har brug for noget tøj til ungerne. Så begynder man da i det mindste at få kontakt til de steder, som Stand Up For Kids (for fremtiden bare SUFK) skal arbejde sammen med i Houston. Samtidig var Rick Koca - SUFK's grundlægger på arbejde, og han er en ret lun, ældre bedstefar. Han virker meget mere til at vide, hvorfor vi er her, og er mere interesseret i ungerne end alt det administrative. Så vi skal sende tøj ud, og har en plan om selv at tage rundt og aflevere det - for selv at have set herbergene, så man bedre kan henvise vores unger dertil - vel vidende, at det er ok steder. Vi kører nok rundt i sidst i næste uge sammen med Heather, og samtidig skal vi rundt til en masse bilforhandlere for at høre, om nogen vil donere en bil, som SUFK kan bruge som outreach van. Det bliver en ren reklamebil, men det gode ved det er, at lykkes det os at få doneret en bil - så er den til vores benyttelse, imens vi er her. Og Heather er meget opsat på, at dette nok skal kunne lade sig gøre, så måske sker der snart et eller andet.

Torsdag morgen vågnede jeg med migræne, og var nødt til at blive i sengen et par timer. Havde så planer om at tage med derind til frokost, når de andre var hjemme for at spise. Så Jette stod op og gjorde sig klar, gik ned for at banke på hos ungerne (Frank, Nick og Heather), men de var sørme allerede taget afsted. Heather er i skole tirsdag og torsdag, så der skal vi normalt køre med Nick. Jette ringede så ind på kontoret for at tale med Nick, og fik at vide, at de ikke havde tid til at hente os, og Rick synes også bare, at vi skulle tage en fridag og få ordnet kørekort osv (Vi skal have Texas kørekort for at måtte køre herovre). Så det er både irriterende at Rick kan give os en fridag, når vi fik så stor en skideballe den anden dag for at gå tidligt, hvor der ikke var noget at lave. I dag ville der have været en masse at lave, men så får vi fri??? Samtidig er det ok .. min migræne er så småt ved at være væk, så nu ser vi lige tiden an, og så tager vi nok ud i et meget stort mall, der ligger lidt herfra og hygger os, og samtidig ligger der et drivers license kontor derude - så vi får også lavet noget konstruktivt alligevel.

Men alt i alt er humøret lidt bedre hos os begge to, da vi rent faktisk har et formål med at komme ind på kontoret nu.

B

Nå - men hvordan går det så egentlig?

Tja .. det er da godt, at vi kan få tiden til at gå .. herhjemme i hvert fald. Det er lidt en anden situation, når vi er inde på kontoret. Jeg har nu været derinde i 2 dage, og Jette er igang med den 4. uge. I den tid, hvor Jette har været her, har hun faktisk ikke lavet andet end at arkivere og tælle lager op. De havde sagt, at når nu jeg kom også, så skulle der til at ske noget andet. Men eftersom at Jette som sagt allerede har gjort det her i 3 uger, og der ikke ser ud til at ske mere end det her - så er det sgu ikke så sjovt lige nu. Iflg en meget kort samtale jeg havde med Keith - vores chef i går, så kommer der i hvert fald til at gå MINDST 1 - 2 mdr før vi får lov til at lave noget andet. De skal have styr på alle de ting, der er gået galt, imens Sharon har været her, og det kommer så også til at gå ud over os. Man føler virkelig, at man er til både ulejlighed og besvær. Jeg tror ikke rigtig, at de forstår, hvorfor vi egentlig er der, og hvad det er, vi skal have ud af det. Der findes jo heller ikke pædagoger i USA - ikke på samme måde, som vi har det i Danmark, så det er møg svært at forklare dem.

Dagen i dag startede med, at ingen sagde godmorgen - ingen værdigede os faktisk så meget som et enkelt blik. Lidt over middag tog begge vores chefer ud af huset til møder, og der sad vi .. Vi var færdige med de ting, der skulle arkiveres, og vi havde talt de nye ting til lageret, og så sad vi der .. Vi besluttede os derfor for, at give en af de andre besked om, at vi var taget hjem, og at de kunne få fat på os der. I vores verden var der ikke noget galt med det overhovedet. Vi er "hyret" til at arbejde 40 timer om ugen, men da vi er på kontoret fra kl 8 - 17 hver dag + overarbejde .. så løber det op. Der var ikke mere for os at lave, og der var rigtig lang tid til der kom nogen tilbage. Så vi tog hjem .. Ca en time efter vi var kommet hjem, fik vi et opkald. Det var Keith, som gav os en skideballe for at være taget hjem. Han forventede så sandelig, at vi sad på vores kontor - også selv om der ikke var noget at lave. Han gjorde samtidig opmærksom på, at der i vores trænings planer ikke står noget om fordelingen af kontorarbejde og faktisk arbejde med børnene. Vi fik også at vide, at der kan gå lang tid, før vi kan få noget som helst med børnene at gøre - på trods af, at det er det, vi er her for. Jeg ringede til min sponsor organisation - bare for at være sikker på, at det ikke er os, der opfører os som nogle forkælede overklasse børn. De var ganske enige i, at vi så absolut overhovedet ikke skal lave noget kontor arbejde overhovedet. Så må de sgu sende os videre, hvis de ikke har overskud til os lige nu. Keith gjorde os også opmærksom på, at kunne vi ikke følge hans regler, så var vi da meget velkomne til at lave planer for at tage tidligt hjem til Danmark. Der er bare ingen af os, der har brugt SÅ mange penge og er rejst halvvejs rundt om jorden for at arkivere og tælle lager op.
Så nu må vi se, hvad der sker i morgen. Vi har ikke hørt fra nogen resten af dagen mht hvordan vi kommer på arbejde i morgen, og ved faktisk ikke rigtig noget lige nu. Jeg gider ikke blive talt til som om jeg var 12 år gammel. Det er ganske forståeligt, at alt er på den anden ende lige nu, fordi de på det groveste er blevet røvrendt af Sharon - men det er ikke vores problem. Vi vil gerne gå på kompromis med den bil, vi er blevet lovet samt at vi var blevet lovet privat indkvartering - det er slet ikke fordi, vi ikke forstår deres situation. Men igen - vi er her altså ikke for at sidde på kontor. Så nu må vi se, om nogen henter os i morgen tidlig, og om vi står til endnu en skideballe. Heldigvis har vi vores sponsororganisationer i ryggen, og i værste fald - så må de jo opsumere for dem, hvorfor vi er her. Lysten til at tage hjem er ikke eksisterende - men til gengæld er lysten til at komme til et andet program inden for Stand Up For Kids MEGET stor. Så vi står skoleret i morgen tidlig - dog bevæbnede med vores træningsplaner, der på ingen måde inkluderer kontorarbejde, og så tager vi den derfra. Hvem ved .. måske skal vi hentes i lufthavnen om et par dage haha Man føler sig sgu lidt dum lige nu. Det var meningen, at alt skulle have været så godt - vi kom med de bedste intentioner, og har begge været i helvede og tilbage igen for overhovedet at KUNNE komme afsted - og så det her? Lige nu fornyer vi kun vores hotelværelse for en uge ad gangen.

Er det låget til en skraldespand? Nej - det er en spætte!!!

Vi var i Walmart for at købe en toiletspand - og det kan der så komme mystiske ting ud af ..




Vi kom også lige til at købe lidt is, hvilket der kom dette ud af ..

Hvorfor man ikke kan gå på vores vej

Ja - her er så forklaringen .. Ude på vores vej kører der nemlig mange biler. Og det er faktisk en motorvej. Der er mange, der har spurgt os, om vi da ikke bare kan gå en tur. Det kan man bare ikke .. og de her billeder er ikke engang taget på et befærdet tidspunkt ..







Og her er så en lille video:

Mandag ingen succes

Mandag var så absolut ingen succes. Vi brugte det meste af dagen på at sidde og glo på hinanden. Jeg kan ikke rigtig finde ud af det system derinde. Der er 2 drenge, 1 ung pige og 2 mænd, der arbejder der inde. Fra om morgenen var de 2 drenge og pigen, Nick, Frank og Heather derinde. Nick præsterede simpelthen hele dagen overhovedet ikke at tale til mig! Meget mystisk. Men nu må vi se, hvad der skal ske i dag. Vi får besøg af en dame, der har lavet nogle undersøgelser og statistikker over hjemløse børn i Houston samt over behovet for herberg osv. Så hende skal vi arbejde lidt sammen med, og ud fra hendes undersøgelser være med til at finde ud af, hvor og hvordan Stand Up For Kids skal sætte ind i Houston.
Ellers har vi jo billeder af vores motorvej. Så der skal blogges lidt mere grundigt, når vi kommer hjem igen. Lige nu er kl 6:40, og vi bliver hentet om en times tid, så vi vil futte i bad og blive klar til endnu en dag, hvor man bare sidder og glor. Er det ikke snart lørdag igen?!?

B

En ny uge begynder

Nu har vi lavet absolut ingen ting hele weekenden. Jo - vi har taget en lille billedserie af vejen uden foran vores hotel, som vil komme op på bloggen senere, men det er da sådan ca også det.
Ungerne, som arbejder inde på kontoret også, har boet ude hos Sharon, men er blevet smidt ud, fordi hun vist er ved at forlade staten/landet pga alle de ting hun har lavet. Så kl 6 i går aftes ringede telefonen her; det var Heather, som fortalte, at de er flyttet ind her på hotellet - lige et par værelser fra os. Så måske er der nogle transport ting, der bliver lidt lettere nu.

Lige nu sidder vi bare og spiser morgenmad, og skal ud af døren om en times tid. Så må vi se, hvad dagen bringer, og om der kommer en løsning på noget af det her.

B

hummm

Jeg vågnede kl lidt i 5 i morges, og Jette vågnede en times tid efter. Jeg var åbenbart gået omkuld ved 7 tiden i går aftes - må jo have trængt til det, men det er nu meget rart, at sove når det er mørkt igen hehe
Nu er vi begge vågne, og ligger stadig i vores senge, og ved ikke rigtigt, hvad vi skal i dag. Der er så mange muligheder og rigtig mange ting, som vi gerne vil, men vi er RET begrænsede pga mangel på transport. Der er ganske simpelt ikke noget offentlig transport, og da vi endnu ikke har nogen bil, så er vi nødt til at finde ting, der ligger forholdsvist tæt på, da alt foregår i taxa. Skal vi fx i Walmart og handle, så koster det lige 200 kr oven i i taxa regninger. Så vi er vist meget enige om bare at slappe af i weekenden, og så skal der altså ske et eller andet på mandag. Sharon, som jo blev fyret havde lovet os en bil .. Hun er der så ikke mere, så vi kan også godt forstå, at det er svært for vores chef at leve op til alt, hvad Sharon har lovet os. Men der må da for søren kunne laves nogle kompromiser. Når/hvis vi skal til at lave outreach, og rende rundt i byen midt om natten og finde børn - så er vi også afhængige af en bil. Så vil de ikke give/låne os en bil, så må de jo flytte os til San Diego, hvor vi kan være på deres outreach center, som er en slags dagcenter, hvor gadebørnene kan komme ind og få et bad, lidt mad og foretage telefon opkald osv - og mest af alt få en voksen at tale med, og én, der gider lytte.
Men den står på tv og afslapning i dag. Vi vil i Walmart og købe en hub, så vi begge kan komme på nettet - så kan vi da slå hinanden i Ludo haha

Det regner i Houston ..

Så lykkedes det endelig. Efter hele to dage i træk at have taget turen til København for at få fat på de skide visum, så landede jeg i Houston torsdag eftermiddag. Jette og Heather hentede mig i lufthavnen, og vi kørte direkte til hotellet. Jeg tog et hurtigt bad, og så tog Jette og jeg ud for at handle. Det er sgu rart at være herovre igen. Lige pludselig at kunne købe alle de ting, som man har savnet osv. Det hele føles bare "hjemme". Resten af aftenen pjattede vi lidt rundt og lavede ingenting, og faldt i søvn omkring kl 23 vores tid - dvs kl 6 om morgenen derhjemme. På det tidspunkt havde jeg også kun sovet sådan ca sammenlagt 10 timer siden tirsdag.
Vågnede ved 7 tiden og kunne ikke sove mere. Vi havde besluttet os for ikke at tage ind på kontoret i dag, da vores chef slet ikke ville være der i dag. Der er kun 3 "unger" på omkring 20 år, der også arbejder derinde, men eftersom ingen af dem er min chef, og vi ville få lov til bare at sidde og glo i 8 timer - så besluttede vi os for at blive hjemme.
Vi havde de helt store planer - ud og finde et Mall og få noget frokost .. ud og handle og en tur i biffen osv., og vi brugte lang tid på at finde frem til hvilket mall, og hvad lå tættest og bla bla bla. Hvad sker så? Det regner, og vi har i øvrigt heller intet varmt vand. Så nu sidder vi her og er frustrerede - nok mest mig. Jeg er ikke så god til bare at sætte mig ned og lave ingenting og lade mig begrænse af omgivelserne, så der bliver gået lidt op og ned af gulvet.
Men vi må nok indstille os på en dag/aften herhjemme, så vi må ind på tanken ved siden af og hente en ordentlig spandfuld is med chokoladestykker, peanut butter, chokolate fudge, pecan nødder og andet svineri :D Og så må vi jo se, hvad dagen i morgen bringer.