Hyggelig hyggelig!

I dag stak vi af fra kontoret omkring kl 10. Dog med et godt formål .. Vi har været i en del garnforretninger for at få lov til at hænge små plakater op, der opfordrer folk til at strikke sokker, huer, vanter og halstørklæder til alle de unger vi slet ikke har set endnu. Det gik over al forventning. De ville meget gerne hænge den op og den ene af garnforretningerne tilbød oven i købet at linke til os på deres hjemmeside. Så det var fint. Jeg kom kun til at købe LIDT garn. Jeg havde fået lov af mig selv til at købe ét nøgle strømpegarn, men så lå der noget utroligt blødt lammeuld i lidt forskellige farver, og der i blandt var der ÉT nøgle meget rødt. Jeg fik så ondt af det stakkels garn, at det skulle ligge der helt ene blandt de andre, der havde mange af samme farve, så jeg blev nødt til at forbarme mig over det og tage det med hjem! Stakkels garn!!

Nå - men vi kørte ud og handlede, da vi havde inviteret Rick og Sure Røv på middag her til aften. Frank (en af ungerne) blev fyret i går, så stemningen har ikke lige været så fed. Men Rick og Sure Røv kom, og forud var der blevet kokkereret i 2½ time. Den stod på frikadeller, sydstats kylling i lækker bbq marinade, makaronisalat og kartoffelmos med sovs samt squashkage med flødeosts glasur til dessert. Alle hyggede sig optimalt, og Melissa havde inviteret en af hendes veninder - Gina også. Gina er en meget stor og meget bramfri kvinde med 2 lækre små drenge. Vi er begge enige om, at hun er alletiders. Så det har været en dejlig, dejlig aften. Sure Røv virkede til at være helt forlegen ved, at vi havde inviteret på trods af hans behandling af os. Da han blev lovet, at det ikke ville være sidste gang vi inviterede på et hjemmelavet måltid mad virkede han ikke helt til at kunne forstå det. Normalt får man vist hvad man giver herovre, men nogle ting kan det bare ikke betale sig, at dvæle ved. Nu skal vi bare videre i programmet. Så rar dag for en gang skyld og med håb om flere gode dage i fremtiden!

B

Den forgangne uge

Mandag startede med, at Keith var ualmindelig venlig. Faktisk så meget, at man nærmest blev helt mistænkelig. Kl 10 blev vi hentet af Melissa, der tog os med til Covenant House inde i Houston. Det er faktisk det sted, som vi kiggede på til at starte med, da vi skulle finde ud af, hvor vi ville i praktik henne, men kommunikationen med dem var enormt langsom, og så besluttede vi os for StandUp For Kids i stedet for.

Nå, men Covenant House er en organisation lignende vores. Forskellen er a) de er ufattelig kristne, hvilket mange herovre jo er og b) de har en herbergs funktion også. Vi fik ikke set så meget af stedet, men talte med en flink mand, der sagde, at hvornår vi end havde lyst til at gå med dem på gaden - så skulle vi endelig sige til, og så ville de gerne tage os med ud.
Det var jo en dejlig besked, så vi tog ind på Akvariet, hvor vi har været før for at spise frokost..

Vel tilbage på kontoret skete der stadig ikke det helt store. Keith havde sagt, at han gerne ville have et møde med os, og vi frygtede jo selvfølgelig det værste.

Men det var faktisk et rart møde. Vi fik en stor undskyldning for, at han har opført sig som en dum idiot, og vi fik også lige læsset lidt af på ham, og fik fortalt ham, at vi synes han er en sur stodder. Ud over dette viklle han så gennemgå vores træningsplan, da han jo ikke rigtig kunne forstå at vi i det hele taget kunne finde PÅ at sige, at vi ikke fik det ud af vores ophold, som det var meningen.
I USA er "interns" noget helt andet end derhjemme. Det er faktisk er ret åndsvagt ord, for interns herovre betyder, at man er i "praktik" på et kontor - men nærmere bare er bydreng, der også sørger for kaffe og tager kopier osv. Så han synes da, at vi fik rigeligt med indblik i, hvordan fx organisationen fungerer ved at få lov til at sætte deres møg regninger i alfabetisk rækkefølge. Så han har STADIG ikke fattet en dyt af, hvad det er vi vil. Men heldigvis er vi i den situation, at Rick kommer i næste uge. Han er meget opsat på, at hvad vi end har lyst til - det vil han opfylde. Så det bliver ham, der kommer til at træne os og tage os med på gaden. Dette ser jeg som en meget stor ære, da vi her taler om en mand, der har præsteret ufattelig mange ting. Han har de sidste 13 år arbejdet med gadebørn, og har gjort det til sit hjertebarn. Han går selv ofte på gaden, når han har fri - simpelthen fordi han liiiiiige skal ud og kigge til ungerne. Beder de ham om hans sko - så er han typen, der ville give dem dem. En meget, meget inspirerende mand, og en guldbrube af erfaringer. Så det glæder JEG mig i hvert fald meget til. Man føler sig så lille og ydmyg i hans selskab, fordi han har udrettet så mange ting.

Nå, men tirsdag var ok .. Ikke det helt store. Om aftenen var vi med Melissa til hendes veninde Gina's søns "dimension" fra forskolen til børnehaven. Ja - det lyder fuldstændig åndsvagt, men er ikke desto mindre sandt. Der kom en hel række af små unger iført den traditionelle, amerikanske blå kappe, som man ser ældre elever have på til deres dimensioner samt den lille blå firkantede hat med fin kvast. Det var lidt surrealistisk at iagttage. Selvfølgelig var alle forældre stolte, og der var et helt program for aftenen, som bl.a. bestod af "Counting to 50 by Thomas and Alyssa" osv .. Og så stod der to små unger og talte til 50 hehe

Resten af ugen har vi arbejdet hjemme, da Keith er i Atlanta, så der er ingen voksne på kontoret. Denne gang har vi rent faktisk arbejdet. Der bliver søgt om tilladelse til at lave mad og tøj indsamlinger foran indkøbscentre og der bliver søgt om mad kuponer til ungerne og rygsække til at have tingene i. Så det går langsomt fremad.

I weekenden er alle ungerne hjemme i Colorado, så der er kun os, Melissa og Eddie hjemme. Det skal blive skønt at kunne slappe lidt af uden alt for meget larm i huset. Men på søndag bliver det sikkert også lidt kedeligt, da man på en eller anden måde bliver vandt til, at der konstant er larm og mennesker i huset.

Men det var ugen der gik .. vi vender frygteligt tilbage.

B

Sidder og bliver småforarget

Jeg var jo som sagt til læge i mandags, og nu sidder jeg lige og tænker over det. For medicin, blodprøver, selve lægebesøget og 2 CT scanninger kom jeg af med $420. Og det er så kun 20% af det samlede beløb, da forsikringen (gudske tak og lov for den!!) betaler 80% .. Dvs når man lige regner lidt på det, så var det et lægebesøg til i alt 11.700 KR.!! Det er godt nok mange penge! Og bare hele sitautionen man bliver sat i .. Man ved, at man er syg, og de forskellige behandlinger og undersøgelser er nødvendige, men har man råd til det? Da de begyndte at tale om CT scanninger var jeg også ved at rejse mig og bare gå min vej igen. Men så havde jeg jo heller ikke fået noget penicilin eller noget. Det var virkelig en ubehagelig situation at sidde i, som jeg ikke ønsker for nogle andre. Og herovre lever de med det dagligt. Skoleelever over 21 fx, der ikke bor hjemme og dermed er forsikret igennem deres forældre - de har ikke råd til at betale det månedlige beløb til forsikring. Og er uheldet så ude .. tjaa ..

Så et godt råd: tag ALDRIG til USA uden at have syge forsikring .. ikke engang så meget som 2 dage! Jeg vil aldrig mere tage det for givet bare at kunne vade ind på en lægeklinik og få god service, og jeg betaler GERNE min skat! Vi har det sgu meget godt i lille Danmark.

B

Og hvordan går den nye uge så indtil videre?

Tjo - vi startede med at jeg vågnede kl 5 mandag morgen med stærke smerter, og vi kørte herfra kl 9 til lægeklinikken, som herovre er et mindre hospital. Der var vi så hele dagen til kl 17, og de tog en masse blodprøver og jeg blev ct scannet osv, men som sædvanlig fandt de ikke andet end en gang blærebetændelse. Så jeg er på stærk penicilin og smertestillende, imens Jette er på arbejde hos den sure numse, der åbenbart bliver mere og mere sur. Han er begyndt at stille helt urimelige krav til os, og har i dag terroriseret Jette med kontorarbejde. Sådan noget med at lægge en stak papirer i alfabetisk orden, for derefter at komme ind med dem igen og bede hende om at lægge dem i orden igen fordi han "kom til" at rode rundt i det. Det lader til at han tror, at vi kun er her for at lave kontorarbejde, og det er ved at være RET frustrerende. Hvis han ikke ved alt, hvad der foregår, så bliver han mopset. Han bliver også mopset, hvis vi får ting godkendt af den øverste chef, og ingen har fortalt Keith noget om det. Så lige nu står vi meget på vippen til at tale med vores sponsorer om det her, for står det til Keith - så kommer vi aldrig til at se nogle børn overhovedet.

B

Videoer af vores hus!

Videoer og lidt alvor.

Nu starter en ny uge snart, og vi skal møde ind i morgen. Der kommer en dame, der før har været med til at lave outreach. Hun skal åbenbart hjælpe Keith med at få styr på tingene, så der er MÅSKE håb forude.
Ud over det har vi haft Melissas bil hele weekenden, og har den fortsat et par dage endnu, da hun har Nicks bil. Alle ungerne er enten hjemme eller på familiebesøg, hvilket giver en overflod af biler i indkørslen. Melissa er virkelig et lyspunkt for os. Vi bruger huset og hendes bil som var det vores eget.
Men som sagt sker der måske nye ting i løbet af ugen, hvilket jeg da håber meget. Vi får besøg fra Danmark om 1 uge - vores praktiklærer kommer over og kigger til os, og på nuværende tidspunkt har vi jo ikke det helt store hverken at sige eller vise. Jo - en masse brok, men hvem kan bruge det til noget?

Vi har i weekenden taget videoer af stort set hele huset, men på nuværende tidspunkt er kl 23, og vi skal tidligt op. Så I får kun lige en lille smagsprøve. Det kan dog anbefales at vende tilbage hertil senere på dagen, da der vil komme nogle ret unikke videoklip - og så har vi ikke sagt for meget hehe



B

En gåtur og 5½ leverpostej

Nu, hvor vi er flyttet kan vi endelig komme ud at gå. Vejene ser helt anderledes ud herude. Det er et helt nyt område, og der er træer og ting .. Så NU kan vi gå ture, når vi keder os.



Det resulterede i en gåtur, hvor vi bl.a. mødte denne port. Det må siges at være indbegrebet af Texas, med en tyr og hele svineriet.



Vores gåtur gik til nærmeste indkøbsfacilitet, hvor der blev købt lever og bacon.
Dette blev hjemme i vores store køkken omdannet til 6 leverposteje (der har været en lille mus i den ene..), som man jo ikke kan købe herovre. Vi har endnu ikke testet dem på amerikanere - men det skal da prøves.



B

Der udvikler sig en mystisk facination ..

med veje! Her har de store, flotte, snoede, indviklede vejsystemer, som der af en eller anden grund bliver taget billeder af, stort set hver gang vi er ude at køre ..




Find lige den rigtige vej hver gang I kommer hertil! (vi kan godt :p )


B

Store flyttedag

I dag er så dagen, hvor vi skal til at pakke alle vores ting og flytte i hus. Det lyder så fornemt ikk'? Vi flytter ud til Melissa, og skal dele hus med 5 andre voksne mennesker og et barn på knapt 2 år .. Vi har været lidt længe om at bestemme os helt for at gøre det, da der har været nogle komplikationer. Det var jo meningen, at ungerne skulle bo der en måneds tid, og så skulle de flytte et andet sted hen, og vi kunne flytte ind. Nu er det så endt med, at alle skal bo i samme hus. Betænklighederne har gået på netop, at det ER mange mennesker - RIGTIG mange mennesker. Og da vi så fandt ud af, at ungerne også bliver derude .. Men vi tog derud mandag aften, og det var bare rigtig hyggeligt. Alle gik fint i spænd med hinanden, og jeg tror, at vi begge nød også at have andre mennesker at tale med. Jette og jeg er på ingen måde trætte af hinanden, men det bliver altså lidt ensformigt i længden. Her på hotellet har vi stor frihed i form af lukkede døre osv. Det er også dyrere for os at bo her - men frihed KAN ikke købes for penge. På den anden side er vi også lidt spærrede inde pga ingen bil, og transport og lån af Melissas bil bliver unægteligt lettere derude. Det er også et fedt område. Der er skov i baghaven, og alt er i gå afstand. Der er både indkøbs muligheder, biograf og restaurenter i gå afstand. Så vi tager chancen og ser, hvad der sker. Vi kan jo altid flytte tilbage igen.

Mandag var VARM! Inde på kontoret slukker de for air condition'en i weekenden, så det tager en dags tid at køle hele bygningen af igen. Vi havde som sædvanlig ikke det store at lave, men fandt dog nogle kasser med en masse spændende læse materiale. Det var bare ikke til at koncentrere sig overhovedet. Så vi blev hentet af Melissa kl 17 og kørte ud til hende, hvor efter Jette og jeg kørte ud for at handle. Vi lavede danske frikadeller og kold kartoffelsalat til hele huset, og hold da op, hvor de åd hehe Frikadeller går altid rent ind hos amerikanere, så det var en succes. Melissa kørte os derefter hjem til hotellet igen. Tirsdag var der ikke nogle af de voksne (læs: chefer) på kontoret, så ungerne insisterede på, at vi holdt fri - så skulle de nok dække for os, hvis de voksne ringede ind og spurgte efter os.
Vi sov længe og tog derefter ud i et lille mall, der ligger i nærheden af hotellet, hvor vi gik rundt i et par timer og hyggede os. Vi fik begge købt lidt tøj, og ellers har vi bare slappet af i dag.
I morgen er så store pakkedag, og så flytter vi ind .. SPÆNDENDE!!

Vi er så småt begyndt at gå og tage os selv i at tale engelsk sammen - også, når vi er alene. Og taler vi dansk sammen, så er det nogle mystiske sætninger, der bliver konstrueret, som nok kun vi kan forstå. Det er en mærkelig sammensurium af danske og engelske ord - men så længe vi bare forstår hehe Gad vide, hvordan det lyder, når vi kommer hjem og kort efter skal til mundtlig eksamen på dansk?!? Nå - den tid den sorg.
Klokken er 01:30 ca her, og Jette sover allerede. Jeg ville bare lige give en lille update af, hvad vi går og laver, og så vil jeg ellers få noget søvn, så vi kan være friske til at pakke alt vores lo.. i morgen. Man får godt nok samlet en del sammen på meget kort tid. Vi har jo også været nødt til at købe en del køkkenting - så vi må ud og finde nogle papkasser :D

Godnat!!!

B