Det bliver mere og mere mystisk

Om et par timer flyver Jette til Houston. Jeg sidder stadig herhjemme og er dybt misundelig, men samtidig glad på hendes vegne.
Weekenden er gået med utallige op og ned ture .. Sharon arbejder ikke længere for SUFK, og vi kan ikke rigtig finde ud af hvorfor. Men planen er lige nu, at Sharon henter Jette i lufthavnen, og derefter skal hun ud på et børnehjem, hvor hun skal være, til jeg kommer derover (hvis mit visum ellers går igennem). Det er meget mystisk det hele. Derefter vil vi så enten skulle blive ved SUFK i Houston eller blive overflyttet til San Diego eller Atlanta. Jeg vil jo helst til Atlanta - så kan jeg da finde rundt hehe Men der har været lange telefon samtaler i løbet af weekenden, og bare det ikke at vide, hvad der skal ske, når Jette lander gør også, at det er svært at glæde sig. Vi tager det som det kommer, og glæder os bagefter ..
Sharon har i dag sendt de sidste af mine papirer, så nu HÅBER jeg, at de bliver godkendt, så jeg kan være ude af landet inden d. 1. april. Jeg er faktisk begyndt at tro på det. Men hver gang vi har troet på noget som helst her - så er vi blevet slemt skuffede. Så samtidig gælder det også om, at forberede sig selv på, at det måske alligevel ikke bliver til noget. Men vi får se .. Det er vist snart ved at være vores motto. Jeg glæder mig til at høre fra Jette, når hun er kommet derover .. om hun er ok, om der er nogen, der har hentet hende osv.