Ankomst til det STORE USA!

Ja, så ankom jeg endelig til Houston, til et kæmpe kaos!
Sharon skulle have hentet mig i lufthavnen, men fordi hun ikke længere er ved SUFK kunne hun ikke hente mig! Det var jeg jo så ikke lige blevet informeret om, så jeg stod pænt i lufthavnen og ventede. Efter noget tid tog jeg mig sammen og ringede til hende for at høre hvor hun var, men selvfølgelig uden held. Jeg lagde en besked på hendes mobil og der gik ikke længe før jeg fik en sms, hvori der stod at hun desværre ikke måtte hente mig og at der skulle komme en anden person fra SUFK og hente mig. Jeg fik en mobil nummer af hende til en der hedder Keith Sanders som skulle hente mig. Jeg kontaktede ham og han sagde han var på vej, men han havde desværre først fået besked om, at han skulle hente mig få timer forinden. Så jeg ventede pænt på denne mand jeg ikke anede hvem var og hvordan han så ud!
Endelig mødte jeg Keith Sanders, en rigtig flink og rar mand midt i 40'erne. Han undskyldte rigtig meget for det kaos jeg kom over til, og lovede mig at vi nok skulle få styr på det i løbet af de første par uger.
Vi kørte direkte fra lufthavnen ind på SUFK's kontor, her blev jeg vist rundt og fik hele historien om hvordan SUFK er bygget op og hvordan det hele startede. Jeg fik også historien om, hvorfor Sharon ikke var der længere og fandt ud af at meget af det vi havde fået at vide fra hende var løgn!
Keith var heller ikke klar over at jeg ikke havde noget sted at bo, så vi måtte igang med at finde et hotel til mig, det tog lidt tid, men det lykkes. Vi fik mig booket ind for en nat, da hotellet lå et godt stykke fra kontoret. Keith kørte mig derud og jeg nåede ikke meget andet end at ringe til Birgitte før jeg faldt i søvn! Var måske bare en SMULE træt!! Hehe...