Så er der snart samling på tropperne!

I dag kom beskeden så .. Jeg har fået en startdato, som hedder d. 12. april. Dvs at jeg skal til København på ambassaden d. 10. april, og så skulle mit visum gerne komme d. 11., så jeg kan rejse dagen efter. Der er godt nok gået lang tid, og flere forskellige faktorer har været skyld i at ting har trukket ud. Jeg er ikke tilfreds med først at komme afsted så sent, men der er ikke rigtig noget at gøre ved det. Men når jeg så hører Jette fortælle om hendes daglige gøremål på kontoret - ja, så er jeg ikke skide misundelig! Det er også lidt svært at finde glæden frem - det er bare sådan lidt nå-agtigt. Men i det mindste er der en dato - 2½ måned efter vi begge burde have været der.

Så nu skal der vaskes, ryddes op og pakkes samt en masse andre småting. Godt, at der er lidt tid til det. Og så skal de næste par dage gå med at finde en billig billet hehe
Forhåbentlig bliver vi flyttet til San Diego omkring d. 1. maj, hvor vi så endelig kan få lov til at arbejde med nogle unger. Indtil videre har Jette vist kun set nogle unger fra skolen nede i gården. Det har jo ligesom ikke rigtig noget med sagen at gøre. Men som sædvanlig - vi får se :o)

Så er jeg så småt igang!

Oki... jeg har så lige fået tildelt VORES kontor som Birgitte og jeg skal dele fremover... og nej det er ikke toilettet!! Det er det største kontor, så det er ret fedt!!
Vi skal være med til at bygge hele Houston afdelingen op igen, da den desværre er blevet kørt helt i bund. Vi vil få tildelt nogle ansvars områder som vi selv skal stå for og sørge for at de ting der dertil hører fungere.
Når houston afdelingen er oppe og køre igen, vil der være mulighed for at vi kan komme til SanDiego og arbejde på deres Outreach center i noget tid. SanDiego er det eneste sted hvor de har et outreach center, så det kunne være rigtig spændende. Keith håber også lidt på at vi måske kunne få tid til at komme til Atlanta i noget tid og være med i deres outreach program, det ved jeg birgitte rigtig gerne vil, så håber også rigtig meget det kan lade sig gøre!!

Ankomst til det STORE USA!

Ja, så ankom jeg endelig til Houston, til et kæmpe kaos!
Sharon skulle have hentet mig i lufthavnen, men fordi hun ikke længere er ved SUFK kunne hun ikke hente mig! Det var jeg jo så ikke lige blevet informeret om, så jeg stod pænt i lufthavnen og ventede. Efter noget tid tog jeg mig sammen og ringede til hende for at høre hvor hun var, men selvfølgelig uden held. Jeg lagde en besked på hendes mobil og der gik ikke længe før jeg fik en sms, hvori der stod at hun desværre ikke måtte hente mig og at der skulle komme en anden person fra SUFK og hente mig. Jeg fik en mobil nummer af hende til en der hedder Keith Sanders som skulle hente mig. Jeg kontaktede ham og han sagde han var på vej, men han havde desværre først fået besked om, at han skulle hente mig få timer forinden. Så jeg ventede pænt på denne mand jeg ikke anede hvem var og hvordan han så ud!
Endelig mødte jeg Keith Sanders, en rigtig flink og rar mand midt i 40'erne. Han undskyldte rigtig meget for det kaos jeg kom over til, og lovede mig at vi nok skulle få styr på det i løbet af de første par uger.
Vi kørte direkte fra lufthavnen ind på SUFK's kontor, her blev jeg vist rundt og fik hele historien om hvordan SUFK er bygget op og hvordan det hele startede. Jeg fik også historien om, hvorfor Sharon ikke var der længere og fandt ud af at meget af det vi havde fået at vide fra hende var løgn!
Keith var heller ikke klar over at jeg ikke havde noget sted at bo, så vi måtte igang med at finde et hotel til mig, det tog lidt tid, men det lykkes. Vi fik mig booket ind for en nat, da hotellet lå et godt stykke fra kontoret. Keith kørte mig derud og jeg nåede ikke meget andet end at ringe til Birgitte før jeg faldt i søvn! Var måske bare en SMULE træt!! Hehe...

Det bliver mere og mere mystisk

Om et par timer flyver Jette til Houston. Jeg sidder stadig herhjemme og er dybt misundelig, men samtidig glad på hendes vegne.
Weekenden er gået med utallige op og ned ture .. Sharon arbejder ikke længere for SUFK, og vi kan ikke rigtig finde ud af hvorfor. Men planen er lige nu, at Sharon henter Jette i lufthavnen, og derefter skal hun ud på et børnehjem, hvor hun skal være, til jeg kommer derover (hvis mit visum ellers går igennem). Det er meget mystisk det hele. Derefter vil vi så enten skulle blive ved SUFK i Houston eller blive overflyttet til San Diego eller Atlanta. Jeg vil jo helst til Atlanta - så kan jeg da finde rundt hehe Men der har været lange telefon samtaler i løbet af weekenden, og bare det ikke at vide, hvad der skal ske, når Jette lander gør også, at det er svært at glæde sig. Vi tager det som det kommer, og glæder os bagefter ..
Sharon har i dag sendt de sidste af mine papirer, så nu HÅBER jeg, at de bliver godkendt, så jeg kan være ude af landet inden d. 1. april. Jeg er faktisk begyndt at tro på det. Men hver gang vi har troet på noget som helst her - så er vi blevet slemt skuffede. Så samtidig gælder det også om, at forberede sig selv på, at det måske alligevel ikke bliver til noget. Men vi får se .. Det er vist snart ved at være vores motto. Jeg glæder mig til at høre fra Jette, når hun er kommet derover .. om hun er ok, om der er nogen, der har hentet hende osv.

Jubiiiiiii

haha jeg sidder her og kigger på Jette, og hun er helt fra den. Hun har nu fået besked om, at hun skal rejse på tirsdag d. 20. marts, så nu falder verdenen sammen for hende. Ret sjovt at kigge på hehe Men Jette rejser altså i næste uge.

Lige en lille update

Det går op og ned her. Det ene øjeblik er vi NÆSTEN kommet afsted, og så sker der et eller andet, så vi lige bliver sat 2 mdr tilbage i forløbet. Det er død frustrerende og ret hårdt rent psykisk. Vi er begge ved at drive os selv og vores mennesker omkring os til vanvid. Lige nu ser det ud til at Jette i hvert fald er afsted inden d. 1. april, og så må vi se for mit vedkommende .. Jette har i hvert fald lige booket tid på ambassaden til samtale nu på mandag - om en uge, og derefter skulle der MAX gå omkring 5 - 6 dage, og så kan hun tage afsted.

Vi har også fået et sted at bo .. Det er et "long term stay" hotel .. dvs det er en lille lejlighed med køkken osv. Det er også fint nok til at starte med. Vi overvejer dog lidt at finde en lejlighed et andet sted, der måske er billigere. Men nu får vi se. Men det sted vi skal bo til at starte med - det ligner altså et plejehjem haha

Men der er pool og alverdens bekvemmeligheder, så vi får se.