mandag den 22. januar 2007

Lidt nyt

Så er vi en uge længere fremme, og det går stadig op og ned. Manglende papirer, forkerte email adresser osv., hvilket egentlig bare betyder, at vi stadig ikke ved noget. Det ser UD til, at vi kommer afsted - vi ved bare ikke noget om hvornår. Og lige nu er der billige flybilletter, så det er lidt frustrerende ikke bare at kunne bestille! Men vi venter i spænding. Iflg. mails fra USA, lyder det til, at de "gør klar til at vi skal komme", og de lyder også, som om de glæder sig. Så er der da nogen, der glæder sig .. Det er enormt svært på nuværende tidspunkt at glæde sig helt vildt. Når vi sidder i flyveren, kan vi begynde at glæde os.
Men nu er der lige et par eksaminer mere, der skal overståes, og så må vi se ..

lørdag den 13. januar 2007

Houston here we come?

Nu har vi startet en blog :D Dvs - Jette Spætte ved det ikke endnu, men vi har TALT om det, og nu har jeg gjort det ..
Vi skal jo i praktik i Houston - måske. Vi går stadig og venter på, at vores visum kommer i orden, så vi kan komme afsted. Denne tur har været planlagt i LANG tid, og vi har tidligere glædet os MEGET, men der har været så mange forviklinger og problemer, at luften lidt er gået af ballonen.
Men vi håber da :o)
Her er et lille billede af, hvor i landet vi skal bo:


Vi skal arbejde for en organisation, der hedder Stand Up For Kids, og har fået lov til at bo hos Sharon, som er leder af vores afdeling. Hun er 43, og bor lidt uden for Houston i en lille by, der hedder Crosby, og vi glæder os meget til at møde hende. Vi ved endnu ikke helt, HVAD vi skal lave, men det bliver under alle omstændigheder opsøgende arbejde med gadebørn, så noget af det bliver om natten. Men ud over det ved vi ikke noget endnu. Der er jo noget planlægning, fund raising osv. Men vi får se :o)

Undervejs i det næste halve år, vil vi løbende opdatere familie og venner her på denne side, og også bruge den som logbog for praktik forløbet. Forhåbenlig får vi også taget nogle billeder :o)